onsdag den 6. august 2014

Føler sig helt alene

Hej folkens. 

Så blev det endnu en gang tid til et lille indlæg. De sidste to uger har været helt fantastiske! Jeg startede med mandag d. 21. og hente min far og Lise i JFK lufthavn. Her kørte vi hjem og fik noget søvn og dagen efter, altså tirsdag d. 22. skulle vi tilbage til lufthavnen og hente Mia. Det var en meget underlig følelse at have da jeg stod inde i lufthavnen og skulle tage imod min familie efter 5 måneder uden at have set dem. Vi havde en rigtig dejlig uge sammen hvor vi fik oplevet en masse spændende ting. Søndag d. 27. tog vi tilbage til JFK lufthavn og hentede min mor og Mille. Samme underlige, men rare følelse havde jeg i min krop da jeg skulle tage imod dem. Da de ankom var vi alle samlede og det var helt fantastisk. Vi fik også i den uge oplevet en masse dejlige og spændende ting. Vi kom et par gange ind til New York City, hvor vi bla. var på en lille jazz club, og vi var i Rockefeller Center, og travede lidt i Central Park. Vi fik også gået en tur på Brooklyn Bridge. Vi fik oplevet en masse spændende ting…. også fik vi shoppet! For søren hvor har vi shoppet helt vanvittigt meget de sidste to uger. 

I mandags d. 4. kørte vi mod JFK lufthavn endnu engang, denne gang for at sige på gensyn til min far, Lise og Mia. Nu var tiden kommet til at de skulle hjemad. Det var hårdt at sige farvel, når man ved der går 7 måneder igen inden man ser hinanden. Vi tog fra lufthavnen og hjem og så en god film, mor, Mille og jeg. Tirsdag brugte vi på total hygge og afslapning det meste af tiden derhjemme. I dag onsdag, er vi stået op og spist en dejlig amerikansk morgenmad, med pandekager og frugt. Vi fik gjort huset rent og ryddet op til min værtsfamilie kommer hjem igen. Jeg kørte dem til Harrison togstation hvor de skulle tage toget ind til Grand Central og derefter videre til JFK lufthavn. Det var meget meget mærkeligt at skulle sige farvel til dem, for nu vidste jeg at jeg skulle hjem til et tomt hus. Jeg har været vant til at de var omkring mig og var i huset og nu skulle jeg pludselig til at være alene. 

Nu sidder jeg så her på terrassen og skriver dette indlæg og føler mig helt enormt meget alene. Da jeg kørte hjem fra tog stationen havde jeg en klump i halsen hele vejen. Jeg kan godt mærke nu at det her er meget mærkeligt. Jeg kan huske de første 2-3 måneder hvor hjemveen var værst, og derefter gik det lidt i sig selv. Jeg håber ikke jeg skal have de næste 2-3 måneder med hjemve nu. Jeg føler mig alene og en smule tom indeni, det er overhovedet ingen rar følelse. Jeg troede at jeg efter to uger, hvor jeg konstant havde mennesker omkring mig, ville blive rart at være lidt alene, men lige nu synes jeg bestemt ikke det er særlig rart. 

Jeg ved de sidder nu i bussen på vej mod lufthavnen og de har en meget lang tur foran sig inden de rammer dansk jord, jeg håber alt flasker sig og at de kommer godt og sikkert hjem. 

Om en time skal jeg køre mod Newark lufthavn hvor jeg skal hente min værtsmor og de 4 unger, det bliver også rigtig mærkeligt at skulle se dem igen og skulle starte en hverdag op. Det gode er at om præcis en uge rejser vi til Caribien, hvor vi skal være på ferie i to uger. Det bliver super lækkert, og det ser jeg virkelig frem til. 

Til min elskede familie. 
Tusind tak fordi i gad komme og bruge jeres ferie i mit selskab. Jeg har haft to helt fantastiske uger, og jeg har nydt hvert et øjeblik i jeres selskab. Jeg håber i har haft det ligeså godt som mig, og at i også har nydt det. Jeg glæder mig til at se jer igen om 7 måneder, snart kun 6. Jeg elsker jer helt ubeskriveligt højt, og savner jer også allerede. 

Hav det fantastisk derhjemme, nu starter hverdagen igen herover for mig. Take care!

- Mathilde <3