mandag den 6. oktober 2014

Så er det snuden hjemad! :-)

Hej folkens!

Så skete det.. Jeg kommer hjem! 

Jeg har valgt efter (næsten) 8 måneder i New York at vende snuden hjemad mod Danmark igen. Jeg har den seneste måneds tid ikke rigtig følt mig til rette herover, og det blev bare værre og værre uge efter uge. Man skal huske at lytte til sin krop og sine følelser, og træffe de beslutninger der er bedst for én. Livet er simpelthen for kort til at gå rundt og ikke føle sig tilpas. 

Det er vigtigt for mig at slå en streg under at jeg virkelig har haft nogle fantastiske måneder herover, og at jeg aldrig ville være denne oplevelse foruden. Jeg er taknemmelig for alle de dejlige mennesker jeg har mødt på min vej, og alle de fantastiske oplevelser jeg har oplevet på så kort tid. Jeg valgte at bruge 1/4 af min løn hver eneste måned, på en personlig træner. Jeg har simpelthen været så glad for den beslutning jeg tog, og jeg havde aldrig før set det som en sjov eller dejlig ting at tage i fitness. Jeg kommer hjem næsten 10kg. lettere, og er simpelthen så stolt af mig selv og mine resultater. Jeg har stadig nogle kg. endnu før jeg rammer mit mål, og jeg holder hovedet højt, og vil fortsætte min kamp når jeg kommer hjem. 

Jeg tror ikke det er muligt at sætte sig ind i hvordan det faktisk er at flytte til et andet land, og stå på egne ben. Skulle starte nyt netværk op, og tilpasse sig i et helt andet land. Jeg tror sagtens man kan forestille sig hvordan det vil være, men man vil bare aldrig rigtig kunne sætte sig hundrede procent ind i det. 

En kæmpe stor tak skal lyde til min 3 aller bedste og dejligste svenske veninder: Cindy, Isabella og Sandra. Jeg havde aldrig i mit liv troet det var muligt at komme så tæt på andre mennesker på så kort tid. Tak fordi I, i alle de måneder har stået ved min side og støttet mig i alt hvad jeg har gjort. Tak for alle de fantatiske oplevelser og minder vi har haft sammen. Jeg er helt sikker på at dette år aldrig ville have været det samme uden jer. I kan altid få mig til at grine og smile. Det er utroligt at man kan finde så gode veninder på så kort tid. Jeg ved at vi ses igen inden der går alt for lang tid. Jeg glæder mig til alle de dejlige oplevelser vi skal dele når i engang kommer hjem. Tak for jer piger. Jeg elsker jer <3 

Jeg er super stolt af mig selv og vanvittig glad for at jeg valgte at udfordre verden ved at gå ind til dette med åbne arme. Nu er det slut og nu går turen hjemad, hvor jeg er klar på nye udfordringer og jeg er mere end klar til at stå på dansk jord igen. Jeg vil stå med åbne arme og byde alle udfordringer velkommen. Jeg glæder mig til at få startet en hverdag op, og finde ud af hvad jeg faktisk gerne vil med mit liv. 

Min flybillet er booket og jeg flyver fra New York (JFK airport) Fredag aften kl. 23.00 i USA, som så er lørdag morgen kl. 05.00 dansk tid. Jeg lander i Kastrup lufthavn lørdag middag kl. 12.40 dansk tid! Jeg fandt en super billig billet, som er direkte og har super gode tider, og hvor jeg samtidig kan have to kufferter med hjem! Så må vi bare se om jeg kan få pakket alle mine ting ned i to kufferter ;-) Ja overvægt, det kommer jeg ihvertfald til at betale! Haha. Men det må jeg jo så bare tage med! 

Jeg håber i alle derhjemme har det dejligt. Jeg glæder mig sindsygt meget til at se jer igen. Jeg vil smutte nu, og muligvis få pakket lidt. Vi ses bare på lørdag :-) Take care!

<3 Mathilde!

tirsdag den 9. september 2014

En helt ny hverdag

Hej folkens. 

Hold nu fast hvor er det længe siden jeg sidst har skrevet. Jeg håber i derhjemme har det helt fantastisk. Jeg kan slet ikke beskriver hvor meget jeg savner mine venner og min familie, og jeg kan virkelig godt mærke at der går længere og længere tid. 

Jeg havde to skønne uger i Caribien med min værtsfamilie hvor vi brugte det meste af ferien på at slappe af og nyde det. Vi boede på et kæmpe stort resort i byen Bayahibe. Vores resort havde egen kæmpe strand, tre store pools, 7 restauranter, casino, spa/wellness, fitness, diskotek og små søde barer på stranden. Det var det rene luksus. Vi brugte det meste af dagene på bare at ligge på stranden hvor vi skiftevis badede i havet og derefter lidt i poolen - det var helt fantastisk. Vejret var super lækkert, lige omkring 35 grader hver dag. Det var super lækkert når vi nu var på badeferie, men altså lige så snart vi var oppe og spise i en af restauranterne, så svedte vi med det samme fordi det simpelthen var for varmt til ikke at være i vandet. Men lækkert det var det. De sidste tre dage havde vi en del regn, hvilket var super irriterende, når man gerne lige ville nyde det gode vejr inden man skulle hjem igen. 
Sådan er det, vi havde en super dejlig tur! 

Nu er vi så kommet hjem til hverdagen igen, og det kan mærkes….. Børnene er startet i skole, hvilket ikke behager alle her i huset. Det er tilbage til den daglige rutine med at stå tidligt op, og skulle tidligt i seng. Der er kommet lektier på bordet, hvilket bestemt heller ikke behager nogen som helst herhjemme. Jeg glæder mig super meget til at børnene lige får vænnet sig til det, og får en hverdag op at køre, for lige for tiden er det meget stresset herhjemme!

De sidste to weekender har jeg tilbragt i mine skønne veninders selskab. Begge gange har vi været i NYC og få en smule at drikke. Vi har været på lidt forskellige "clubber" og barer, og vi nyder det bare i fulde drag. Denne weekend skal jeg også tilbringe sammen med mine veninder mens mine værtsforældre er i deres beach house i Cape Cod. 

Jeg har det okay herover, men jeg må godt nok indrømme at for tiden er der flere nedture end opture. Jeg er ikke kommet ordenligt igang med min træning igen efter ferien. Jeg er ikke kommet ordenligt ind i en ny rutine ang. ungernes nye skole. Ungerne er meget stressede og påvirkede af denne skoleflytning. Jeg har aldrig haft så meget hjemve som jeg har for tiden! Lige for tiden er jeg en smule træt af tilværelsen, men jeg trøster mig med at der er mindre end to måneder til min dejlige, skønne mor endnu en gang kommer og besøger mig, og jeg glæder mig helt vanvittigt, det bliver så dejligt. 

Undskyld der skulle gå så længe før dette opslag kom, og undskyld at det blev et meget kort et af slagsen, men ved sgu ikke helt hvad jeg skal skrive! Der sker ingenting her, det er som om at tiden bare står stille. 

Jeg savner mine venner og familie helt vanvittigt det skal i vide. Take care!

<3 Mathilde!








onsdag den 6. august 2014

Føler sig helt alene

Hej folkens. 

Så blev det endnu en gang tid til et lille indlæg. De sidste to uger har været helt fantastiske! Jeg startede med mandag d. 21. og hente min far og Lise i JFK lufthavn. Her kørte vi hjem og fik noget søvn og dagen efter, altså tirsdag d. 22. skulle vi tilbage til lufthavnen og hente Mia. Det var en meget underlig følelse at have da jeg stod inde i lufthavnen og skulle tage imod min familie efter 5 måneder uden at have set dem. Vi havde en rigtig dejlig uge sammen hvor vi fik oplevet en masse spændende ting. Søndag d. 27. tog vi tilbage til JFK lufthavn og hentede min mor og Mille. Samme underlige, men rare følelse havde jeg i min krop da jeg skulle tage imod dem. Da de ankom var vi alle samlede og det var helt fantastisk. Vi fik også i den uge oplevet en masse dejlige og spændende ting. Vi kom et par gange ind til New York City, hvor vi bla. var på en lille jazz club, og vi var i Rockefeller Center, og travede lidt i Central Park. Vi fik også gået en tur på Brooklyn Bridge. Vi fik oplevet en masse spændende ting…. også fik vi shoppet! For søren hvor har vi shoppet helt vanvittigt meget de sidste to uger. 

I mandags d. 4. kørte vi mod JFK lufthavn endnu engang, denne gang for at sige på gensyn til min far, Lise og Mia. Nu var tiden kommet til at de skulle hjemad. Det var hårdt at sige farvel, når man ved der går 7 måneder igen inden man ser hinanden. Vi tog fra lufthavnen og hjem og så en god film, mor, Mille og jeg. Tirsdag brugte vi på total hygge og afslapning det meste af tiden derhjemme. I dag onsdag, er vi stået op og spist en dejlig amerikansk morgenmad, med pandekager og frugt. Vi fik gjort huset rent og ryddet op til min værtsfamilie kommer hjem igen. Jeg kørte dem til Harrison togstation hvor de skulle tage toget ind til Grand Central og derefter videre til JFK lufthavn. Det var meget meget mærkeligt at skulle sige farvel til dem, for nu vidste jeg at jeg skulle hjem til et tomt hus. Jeg har været vant til at de var omkring mig og var i huset og nu skulle jeg pludselig til at være alene. 

Nu sidder jeg så her på terrassen og skriver dette indlæg og føler mig helt enormt meget alene. Da jeg kørte hjem fra tog stationen havde jeg en klump i halsen hele vejen. Jeg kan godt mærke nu at det her er meget mærkeligt. Jeg kan huske de første 2-3 måneder hvor hjemveen var værst, og derefter gik det lidt i sig selv. Jeg håber ikke jeg skal have de næste 2-3 måneder med hjemve nu. Jeg føler mig alene og en smule tom indeni, det er overhovedet ingen rar følelse. Jeg troede at jeg efter to uger, hvor jeg konstant havde mennesker omkring mig, ville blive rart at være lidt alene, men lige nu synes jeg bestemt ikke det er særlig rart. 

Jeg ved de sidder nu i bussen på vej mod lufthavnen og de har en meget lang tur foran sig inden de rammer dansk jord, jeg håber alt flasker sig og at de kommer godt og sikkert hjem. 

Om en time skal jeg køre mod Newark lufthavn hvor jeg skal hente min værtsmor og de 4 unger, det bliver også rigtig mærkeligt at skulle se dem igen og skulle starte en hverdag op. Det gode er at om præcis en uge rejser vi til Caribien, hvor vi skal være på ferie i to uger. Det bliver super lækkert, og det ser jeg virkelig frem til. 

Til min elskede familie. 
Tusind tak fordi i gad komme og bruge jeres ferie i mit selskab. Jeg har haft to helt fantastiske uger, og jeg har nydt hvert et øjeblik i jeres selskab. Jeg håber i har haft det ligeså godt som mig, og at i også har nydt det. Jeg glæder mig til at se jer igen om 7 måneder, snart kun 6. Jeg elsker jer helt ubeskriveligt højt, og savner jer også allerede. 

Hav det fantastisk derhjemme, nu starter hverdagen igen herover for mig. Take care!

- Mathilde <3 





torsdag den 17. juli 2014

Surealistisk men fantastisk!

Hej til alle jer derhjemme. 

Jeg håber i har det godt derhjemme alle sammen og nyder hinandens selskab. 

Her går alting som det plejer! De store børn er stadig i Tyskland og jeg er hjemme med mine værtsforældre og den mindste. Dagene går meget hurtigt for tiden, og jeg kan dårligt nok huske de seneste 3 uger, fordi det er gået så hurtigt! Jeg arbejder ikke særlig meget da min værtsmor er hjemme hver dag og Luise også er, jeg arbejder stort set kun når min værtsmor skal ordne nogle småting ude af huset. Det vil sige at de seneste par uger har jeg brugt tiden på at organisere og rydde på 4 børneværelser!! Det er virkelig lækkert at se hvor pæne de faktisk kan se ud når man bare gider at rydde dem op. Jeg håber det holder bare lidt når alle børnene kommer hjem igen ;-) 

Vi har den seneste uge haft lidt dårligt vejr. Det har regnet med lyn og torden og været imellem 23-28 grader, men det skulle gerne vende fra i morgen af. Fra i morgen skulle vi gerne begynde og mærke lidt til solen igen, og få lidt varmere temperature. Det glæder jeg mig til! 

Sidste weekend tilbragte jeg i New Jersey sammen med mine veninder Cindy, Isabella og Sandra. (alle 3 svenske piger, Cindy er dog halv dansker) Cindy og jeg kørte lørdag formiddag til Point Pleasant i New Jersey hvor vi mødtes med Isabella og hendes værtsfamilie som havde lejet et beach house med nogle andre venner. Herfra kørte vi til et mall og fik noget aftensmad på Cheesecake Factory, selvfølgelig ;-) Da vi havde spist aftensmad kørte vi til Isabellas værtsfamilies bedsteforældre hvor vi tilbragte to timer i deres vidunderlige pool indtil det var sengetid. Da vi vågnede næste morgen, havde bedsteforældrene lavet lækre pandekager inden vi skulle afsted mod Six Flags. De er simpelthen nogen af de rareste mennesker jeg længe har mødt. De inviterede os også til at besøge dem igen en anden gang, og det tror jeg da bestemt vi skal gøre. Søndag morgen gik turen mod Six Flags, vi hentede Sandra på vejen derhen. Sandra bor i New Jersey. Vi ankom til Six Flags kl. 10.30 om morgenen, præcis da de åbnede. Vi ville komme i god tid så vi kunne bruge hele dagen derinde. Vi kom ind og skulle straks prøve den første karrusel, vi stod i kø i næsten to timer, og da vi kom ned var klokken allerede 1, og vi havde kun prøvet én ting! Det værste er endda at selvom vi stod i kø så længe, så var der ikke engang voldsomt mange mennesker. Vi havde valgt en rigtig god dag, for på grund af VM finalen i fodbold, så var der ikke så vanvittig mange mennesker. Så tænk sig hvor lang køen kunne være hvis vi havde valgt en anden dag. Btw, vi synes stadig køen var aaaalt for lang så vi gik hen til informationen for at finde ud af hvad sådan et fast-pass armbånd kostede for vi orkede ikke flere lange køer! Vi gav hver $115, som i danske kroner er omkring 630kr. Dette er selvfølgelig pr. person. Med vores nye armbånd, kunne vi nu gå hen til køen ved den karussel vi gerne ville prøve og vi sprang hele køen over og kom først ind! Det var simpelthen så fedt, samtidig kunne vi sidde oppe i karrusellen og hvis vi ville prøve den en gang til, så kunne vi blive siddende så vi behøvede ikke engang gå ud af den for at prøve igen. Nogle mennesker i køen, kunne godt være lidt trætte af os og vores armbånd, men vi havde betalt 630kr. for det, det er jo vanvittigt, så vi var fuldstændig ligeglade med hvad andre tænkte :-) 
Vores nye armbånd gjorde det muligt for os at prøve alle de karruseller i hele Six Flags som vi gerne ville prøve inden vi tog hjem, og der var kun én (batman) som vi ikke nåede at prøve inden vi tog hjem, og der er pænt mange!! Omkring kl. 8 om aftenen, besluttede vi os for at finde bilen og købe noget aftensmad uden for pladsen inden vi skulle hjemad. Vi blev enige om på vej hjem at armbåndet bestemt var alle pengene værd. Vi kunne aldrig have nået at prøve så  mange ting hvis vi ikke havde vores armbånd! 
Herefter ventede en to timers lang køretur hjem, og jeg var hjemme i min seng 00.30! Det var en fantastisk weekend i venindernes selskab! 

Træning går som det plejer, jeg er stadig helt besat af spinning og elsker det virkelig meget. Mine spisevaner går som det plejer. Jeg spiser usundt og dumt, men det er jo ferie!! :-) 

I dag er der kun 4 dage til min skønne dejlige familie kommer og besøger mig, jeg kan slet ikke forstå det. Det er simpelthen så surealistisk men helt fantastisk at jeg skal se dem igen efter næsten et halvt år. Jeg glæder mig så sindsygt meget til at vise dem min hverdag, og fortælle og vise dem alle de ting jeg har oplevet og købt. Mandag aften henter jeg min far og Lise i JFK lufthavn, og tirsdag middag kommer min ene skønne søster! Så har vi lige en halv uges tid alene, også kommer min mor og min anden skønne søster. Det er så vildt at de kommer lige om lidt! JEG GLÆDER MIG! :-D 

Jeg tror det var det for denne gang, jeg kommer nok ikke til at opdatere min blog de næste to ugers tid, da jeg hellere bare vil tilbringe og nyde tiden med min elskede familie. Der kommer højst sandsynligt lidt billeder op i løbet af de næste to uger, men ingen indlæg ;-) Take care!

<3 Mathilde!


torsdag den 3. juli 2014

3 uger tilbage!! :)


Hej folkens. 

Jeg håber i derhjemme har det helt fantastisk! Jeg håber i passer godt på hinanden og nyder hinandens selskab. Jeg savner jer. Jeg er nu igang med min 5. måned herover og her går tingene op og ned. Jeg kan stadigvæk godt lide at være her og jeg nyder USA alt hvad jeg overhovedet kan. Jeg beklager at det er så længe siden jeg sidst har opdateret min blog, jeg ved godt jeg er virkelig dårlig til det. 

Vi er begyndt at få rigtig amerikansk sommer, og vejret ligger ofte på over 30 grader. Samtidig med de dejlige 30 grader så er det simpelthen så fugtigt i vejret. Det er super dejligt med varme og sol, men de sidste par dage har det været så varmt at man ikke engang kunne holde ud at være udenfor, det er sådan at man går ud af døren også løber sveden ned af en, og det er ikke mega fedt. I går aftes omkring kl. 6 begyndte det for alvor at tordne og lyne og det varede i mere end 4 timer, med ordenlige skrald. Vi var selvfølgelige så heldige at strømmen gik i noget af huset! Ja selvfølgelig kun noget af huset, det vil sige i mit værelse, gæsteværelset og hele overetagen, så jeg sad i halvanden time uden lys, fjernsyn eller internet på mit værelse. Heldigvis kom den igen senere på aftenen og jeg kunne fortsætte mit Gossip Girl! (Ja jeg er startet og jeg er helt besat!) I dag har vi haft elektrikere på besøg og det viser sig at det ikke er i huset fejlen er, det er noget udenfor. De valgte selvfølgelig at slukke for strømmen inden de gik, så nu venter vi på at det bliver lavet igen… 

I lørdags tog mine 3 ældste værtsbørn med deres far til Tyskland for at besøge deres bedsteforældre. Det var meningen de skulle afsted d. 19. Juli, men valgte så at tage afsted tidligere så de kunne tilbringe sommeren i Tyskland med deres familie. Dette gør at jeg de næste 3 uger er alene hjemme med min værtsmor og Luise (3år). Min værtsfar kommer hjem igen i morgen og skal arbejde. Min værtsmor, værtsfar og Luise tager så afsted som planlagt d. 19. juli. Dette vil sige at jeg ikke ser de 3 store i 5 uger! Huset er virkelig stille uden dem, og der er ingen larm og skrig at vågne op til. Jeg nyder det virkelig meget, men jeg må indrømme at jeg da også savner dem. 

Nu er der kun 3 uger til min dejlige familie kommer og besøger mig. Min far og hans kæreste Lise kommer herover d. 21. Juli og min søster Mia kommer d. 22. Juli også tilbringer vi den første uge sammen, hvorefter min mor og min søster Mille så kommer d. 28. Juli og vi her allesammen har en uge i hinandens selskab. Jeg glæder mig helt utroligt til de kommer og jeg kan give dem en kæmpe krammer igen. Jeg savner dem helt vildt og det skal blive godt at kunne nyde deres selskab igen. Jeg må ærligt sige at jeg glæder mig helt vildt til at vise dem mit område og min hverdag her i USA. Dette er ligesom mit liv nu, og jeg glæder mig til jeg kan vise dem og fortælle dem alt. De skal have muligheden for at opleve dejlige New York City, som jo kun er 45 min. væk fra mig med tog, også skal de opleve min skønne by Rye, og alt hvad der ligger heromkring. Det bliver to dejlige uger fyldt med kærlighed, og jeg glæder mig helt sindsygt!!

Angående træning og spisevaner, så går det helt ad helvede til. Jeg er ikke bleg for at fortælle når tingene går dårligt og det gør det godt nok lige nu. De sidste 3 uger har jeg været rigtig dårlig til at komme afsted til fitness og samtidig har jeg været rigtig god til at spise usund og ulækker mad. Jeg sagde til mig selv at jeg virkelig gerne ville nå mit mål om at tabe 8kg. i alt inden min familie kom på besøg, men det kan jeg godt glemme alt om. Jeg føler at jeg har taget på igen og jeg føler jeg kan se på min krop at den ikke ser ud som for 3 uger siden. Det er helt forfærdeligt at jeg kan føle sådan efter få uger. Jeg har ikke været på vægten i en måneds tid, så jeg ved ikke engang hvad den siger, men sidst jeg kiggede havde jeg smidt 6kg. og 56cm. 
Der er ikke andet at gøre end at prøve at komme op på hesten igen, jeg har droppet at træne fuldstændig amok og kun spise sundt, jeg har sagt at jeg godt må nyde lidt engang imellem, men jeg skal i det mindste komme afsted til det fitnesscenter! Inden jeg kom til USA brugte jeg L/XL i tøj og nu bruger jeg M, det er en helt fantastisk følelse når man virkelig kan føle forskellen på sit tøj! :-)

Jeg er sindsyg taknemmelig og glad for at jeg har mødt så skønne og rare mennesker på min vej. Jeg har simpelthen fået nogle fantastiske veninder herover som jeg aldrig ville have været foruden. Selvom jeg har fået nogen sindsygt dejlige veninder herover, så savner jeg virkelig også dem jeg har derhjemme. Man siger jo at rigtige veninder sagtens kan være adskilt i længere tid uden at snakke sammen, og når man så ses igen så føles alt som det plejer, jeg håber virkelig det er sandt! Jeg må dog indrømme at tage væk hjemmefra viser hvem ens sande venner er. Jeg er nu igang med min 5. måned, og jeg kan da sagtens mærke hvilke veninder der følger mig på sidelinjen og hvilke der ikke gør. 
Tak til de dejlige veninder der følger med i mit eventyr og som gider at interessere sig! 

I fredags tog min dejlige veninde Mette ud på hendes store eventyr! Hun skal ud og sejle med sin søster, svoger og niecerne i 6 måneder. Jeg kender om nogen følelsen af at skulle væk hjemmefra og sige farvel til alt det trygge derhjemme, men jeg håber så inderligt at hun får den fedeste oplevelse og at hun kommer til at nyde det! Når hun så kommer hjem igen, så er der kun halvanden måned til jeg kommer hjem igen ;-) 

Her var endnu et indlæg fra mig. Jeg håber i har det dejligt, pas på hinanden - Take care! 


<3 Mathilde

torsdag den 5. juni 2014

En lille tur til Cape Cod

Hej smukke mennesker. 

Så rundede jeg mine 3 måneder her i det amerikanske. Jeg nyder stadig hvert et øjeblik og suger masser af nye oplevelser til mig. Jeg er ikke altid så god til at få opdateret min blog, men jeg prøver virkelig at huske mig selv på at få det gjort. Jeg er virkelig dårlig til at få gjort sådan noget. Jeg startede også med at skrive dagbog da jeg kom, men det holdte kun i en måned, så stoppede jeg desværre. 

Jeg har haft tilbragt min weekend på Cape Cod sammen med min værtsfamilie. Cape Cod er en lille ø der ligger mod nord, omkring Boston. Cape Cod er kendt for deres fantastiske strande, seafood og Provincetown - en lille men ret turistet by, med utallige restauranter, barer og gallerier derudover er byen et af de mest pro-homoseksuelle steder i USA, hvilket man ikke kan undgå at mærke. Overalt på gader ses homoseksuelle og de er stolte af det. Regnbueflaget hænger overalt i byen. 

En køretur på lidt over 4 og en halv time. Det er lang tid i en bil med 4 unger der har krudt i røven! Gudskelov for at der nu findes dvd og Ipads, så de i det mindste var beskæftiget lidt af tiden. Men spørgsmålet "Are we there yet?" or "How much longer?" Dem har jeg hørt et par gange nu ;-) Vi var afsted i anledningen af mine værtsforældres 10 års bryllupsdag, og min værtsmor havde bestemt sig for at overraske min værtsfar med denne tur. Min værtsmor havde derfor lejet et hus på Cape Cod hvor vi kunne overnatte indtil mandag. Da vi ankom fredag eftermiddag til vores hus, var det hurtigt ind og smide vores ting, og rede vores senge så de var klar til senere. Herefter gik turen mod en nydelig restaurant hvor vi fik rigtig lækker aftensmad. Herefter gik turen hjem hvor min værtsmor, jeg og de 3 største så en film inden sengetid. 

Lørdag var det tidligt op og igang. Vi spiste morgenmad og gjorde os klar til endnu en dag. Vi havde lige et par timers leg hjemme i huset inden afgang. Vi kørte fra vores by Chatham til Provincetown (en køretur på en times tid). Her fik vi først lidt frokost, også gik vi lidt rundt i byen. Det er en super hyggelig og festlig by. Kl. 13.30 skulle vi ud og se hvaler. Vi hoppede om bord på en båd/færge, hvor vi sejlede ud på det åbne hav. Jeg skal lige love for at vi fik set hvaler! Der var helt vanvittig mange hvaler og de var så store og flotte. Guiden fortalte at vi var rigtige heldige, og at det var sjældent at man så så mange hvaler af gangen. Min værtsfamilie har været det en gang før og da de var der så de også delfiner, men det så vi desværre ikke denne gang. Til gengæld så vi en haj, den var voldsomt stor og svømmede rundt omkring og under vores båd/færge. Vi sejlede i 3 timer, det var en vanvittig oplevelse, meget smukt og utroligt. Da vi var færdige gik turen mod en restaurant hvor vi fik noget aftensmad, også gik turen hjem i seng. 

Søndag var det igen tidligt op og gøre klar til en ny dag. Vi fik morgenmad og gjorde os klar. Vi kørte ind til Chatham havn, hvor vi så de mange fiskerbåde komme i land, med de helt friske og nyfanget fisk og skalddyr. I dette område var der vanvittigt mange sæler. Det var også ret imponerende at se alle de sæler svømme rundt i havnen. Vi spiste frokost på havnen ved den flotte udsigt. Herefter tog vi til stranden. En strand der mindede mig om Danmark. Det var fuldstændig ligesom at være ved Vesterhavet i Danmark. Store flotte klitter og vanvittigt høje bølger. Forskellen var bare at her var der også sæler. Mens vi sad inde på stranden kunne vi se sæler ude i havet, hvilket faktisk er lidt farligt, for de siger herover at hvor der er sæler er der hajer, så når man kan se dem skal man gå op af vandet. Jeg badede dog ikke overhovedet, det var omkring 20 grader og der var masser af vind, så shorts og t-shirt kunne gå, men bikini ville dog være for koldt for mig! Da vi var færdige ved stranden gik turen igen på en ny restaurant hvor vi fik noget aftensmad. Herefter hjem i seng. 

Mandag stod vi igen tidligt op og spiste morgenmad, og ryddede op i huset. Vi skulle aflevere det om morgenen kl. 10, ryddet op og støvsuget - heldigvis ikke gjort rent. Da klokken blev 10, satte vi os ind i bilen for igen at køre 4 og en halv time hjem mod New York. Vi havde dog en kort pause efter 3 timer, hvor vi holdte ind ved et outlet for at shoppe lidt. Da vi kom hjem tog mine værtsforældre aller 4 unger ned i poolen, (de er medlem af en pool 5 min fra vores hus) hvor de endelig kunne få brugt lidt energi efter en hel dag i en bil. Jeg fik slappet af og pakket ud. Da klokken blev 8, blev jeg hentet af Isabella og Cindy og vi tog på Chessecake Factory i White Plains. Det var skønt at se pigerne igen og have lidt tid med dem. Vi ville specielt bruge tid sammen da Isabella skulle afsted om tirsdagen, hvor hun tog hjem til Sverige i 2 uger for at være hjemme når hendes søster blev student. Dette er en overraskelse hun har holdt på siden jul, og hun dukkede op derhjemme som surprise for hele hendes familie, kun hendes far vidste det, som den eneste. Jeg havde en dejlig aften med pigerne med masser af tøsesnak og grin. :-)

Jeg har det godt og nyder stadig tilværelsen herover. Jeg går op i min træning og kommer stadig afsted 4 gange om ugen. Jeg er for tiden helt besat af spinning og gør det min. 2 gange om ugen. Førhen var alt mit fokus på konditionstræning så jeg kunne tabe mig hurtigt, jeg er nu begyndt en del på styrketræning for samtidig at tone min krop, og jeg føler det begynder at virke. Jeg kan ikke se en disse på vægten, men jeg kan føle lidt på kroppen. Det er stadig ikke meget, men lidt sker der. Jeg har fundet en side på nettet der hedder www.medital.dk - jeg bruger denne hjemmeside hver eneste dag, til at skrive min træning ind og skrive min mad ind, på denne måde kan jeg se hvor mange kalorier jeg indtager og hvor mange kalorier jeg forbrænder. Jeg synes den er super god og benytter mig af den hver dag. :-)

Det var endnu et lille oplæg fra mig. Jeg håber i alle har det dejligt! Take care!

<3 Mathilde




onsdag den 21. maj 2014

En hulens masse at samle op på!

Hej skønne mennesker. 

Denne gang gik der dælme lang tid inden der kom et nyt indlæg, hvilket gør at jeg har en masse at samle op på. 

I forrige weekend var jeg til Cirque Du Soleil i Queens. Vi så det show der hedder Amaluna. Showet var super flot og fuld af overraskelser. Det er vanvittig imponerende hvad nogle mennesker er i stand til at gøre med deres kroppe! Det var ikke som cirkus er i Danmark med massere af dyr involveret, her var det "bare" en masse mennesker der optrådte med vanvittige stunts. Det er sindsygt hvad nogle mennesker er i stand til at gøre med deres krop. Inden vi tog til Cirque Du Soleil, var vi inde og spise lækker brunch på en restaurant midt på Manhatten på 20. etage. Det var én kæmpe stor terrasse, hvor man rigtig kunne se de store bygninger i byen. Det var super smukt. Maden var hamrende lækker, og der var ALT hvad man overhovedet kunne tænke sig. 

Ugen fortsatte med den daglige rutine. Dog med frokost med pigerne (Cindy og Isabella) både mandag og torsdag sidste uge. Torsdag lavede jeg danske kyllinge-frikadeller med salat til. De var helt vilde med dem! Onsdag i sidste uge havde jeg mit 3. au pair møde med min au pair gruppe. Vi skulle have været på stranden og grille skumfiduser og hygge, men eftersom det regnede hele dagen blev det til kaffe og hygge på Starbucks i stedet. Hele gruppen var der, og vi blev introduceret for 2 nye au pairs. 

Fredag var jeg i biografen med Cindy og Isabella og se 'neighbours'. Den er virkelig virkelig sjov! Lørdag stod den på arbejde fra om formiddagen og indtil omkring kl. 4.30. Da jeg havde fri blev jeg hentet af Isabella og vi turen gik mod NYC. Da vi ankom, skulle vi bare have noget hurtig aftensmad. Vi måtte et smut forbi en CVS, for at købe noget alkohol til hotelværelset når vi gjorde os klar, men her blev vi afvist, fordi man jo skal være 21 for at købe alkohol. Vi gik videre og prøvede så en kiosk lidt længere nede, men vi valgte så at jeg skulle gå alene derind. Dette var nok en ret klog beslutning, for jeg kom da ihvertfald ud med masser af alkohol. Hihi! 
Så gik turen mod vores hotel. Vi havde booket et værelse på et hotel inde midt i byen. Jeg har aldrig boet på noget lignende. Det var gammelt grimt, men tilgengæld var hygiejnen i orden og det er det vigtigste. Vi betalte $79 per mand, hvilket er meget for et værelse af den standard, men ikke når det ligger midt på Manhatten, så vi skal nok ikke klage. Da vi havde fået nøglen, havde vi 20 min til at gøre os klar, før vi skulle være videre ved næste sted. Vi nåede lige at komme til tiden til vores limo-ride! Her mødtes vi med Cindy og Sandra. Vi havde bestilt en limo-ride rundt på Manhatten. Vi betalte $25 per mand, og fik her 40min. limousine kørsel og fri Champagne og vodka imens ;-) Det var helt vildt fedt af køre rundt i den limousine. 
Vi blev sat af ved et diskotek der hedder Pink Elephant, hvor man skal være 21 for at komme ind. Vi blev enige om at prøve, og hvis vi ikke kom ind, så måtte vi tage til et andet diskotek hvor man kun skal være 19 for at komme ind, men så kan man tilgengæld ikke drikke noget derinde. Vi viser alle sammen vores eget ID, altså dem fra Danmark og Sverige, og vi bliver alle 4 lukket ind! Vi var helt oppe og ringe over at vi faktisk kunne komme ind på et diskotek i New York!!! Vi blev her hele natten lige indtil de lukkede. Vi var simpelthen så fulde, fordi det er rigtig længe siden vi alle sammen har drukket, så det gik bare super stærkt for os at blive fulde. Vi havde en helt fantastisk aften.

Vi kom hjem til vores hotelværelse kl. 7 søndag morgen, og vi skulle være ude af hotellet igen kl. 11!! Vi vågnede efter knap 3 timers søvn, og det var Cindys fødselsdag!! Vi tog til Central Park hvor vi lå i nogle timer og hyggede og plejede vores tømmermænd. Det vil sige, jeg var den der var hårdest ramt af os alle og jeg var så træt!! Vi tog hjem omkring kl. 4, så jeg var hjemme da kl. var 5.30. Jeg hoppede direkte ned under min dyne og så fjernsyn og da kl. var 9, faldt jeg i søvn! Jeg var fuldstændig smadret efter sådan en vanvittig weekend. 

Nu er vi i gang med denne uge som indtil videre også bare har været den daglige rutine. Jeg kommer stadig i fitness og træner som jeg skal. Jeg er dog virkelig virkelig dårlig til at spise sundt. Jeg ved simpelthen ikke hvad der er blevet af min rygrad. Den er fuldstændig forsvundet! 
Jeg har siden mandag også været ramt af en eller anden form for allergi angreb. Min næse løber konstant og mine øjne er hævet, røde og løber i vand. Samtidig så har jeg konstant propper i ørene fordi jeg pudser næse for meget og for ivrigt :-( Jeg føler mig hårdt ramt.

Jeg er dog samtidig også i godt humør fordi i dag er der præcis 2 måneder til min elskede familie kommer og besøger mig. De sidste har nettop i dag bestilt deres flybillet. Jeg glæder mig heeeeeelt vanvittigt til at se dem alle sammen igen. Det bliver bare så godt. Kun 2 måneder til de kommer. Juuuhuuuu!! :-) 

Nu vil jeg smutte. Jeg håber i alle sammen har det rigtig dejligt. Jeg savner jer. Take care!

<3 Mathilde